Om graduering

 
I Århus Shotokan Karate-Do holder vi graduering to gange årligt.

At gå til graduering er et tilbud. Det er hverken en ret eller en pligt. Man kan kun gå til graduering, hvis ens instruktør har indstillet en til det.

Det er en højt gradueret sortbælte som har ansvaret og tilladelsen til at graduere og vedkommende er oftest sekunderet af et par andre erfarne karate-ka’er. Derudover er der en instruktør, som læser pensum op, og evt. tæller for og hjælper de yngste.

Ved graduering viser hver elev det pensum, der hører til den grad, man ønsker at opnå. Pensummet kan læses hos vort forbund, SKIF Danmark. 

Man kan dumpe, bestå og bestå med en kali. En kali betyder, at man har bestået graden, men at man ved næste graduering skal demonstrere et overskud. En kali til de højere kyu grader betyder, at man skal tage graden om til næste graduering, eventuelt samtidig med, at man forsøger at bestå den næste grad. En gang i mellem ses også, at elever er så dygtige, at de springer en grad over.

Til slut i gradueringen står eleverne på en række og modtager hver især ris og ros, og resultat fra den gradueringsansvarlige.

Tilskuere


Alle er velkomne til at overvære graduering.

Indstilling


Det er instruktørerne som indstiller en elev til graduring. Ved indstilling lægges udover kunnen vægt på:
  • Lysten til at lære
  • Fremmøde
  • Indstilling til at arbejde hårdt
  • Respekt for de andre elever
  • Kammeratskab
Selvom man er indstillet til en grad er det den gradueringsansvarlige, som ved gradueringen vurderer, hvilken grad der skal tildeles.
 

Vurderingskriterier

 
Nedenfor beskriver vi nogle af de ting, som der vurderes efter. Beskrivelsen tager udgangspunkt i en “Forældreforklaring” fra Holstebro Karate Klub Shotokan.
 

Kihon

Kihon er det graduering starter med, hvor elever går frem og tilbage over gulvet, oftest 5 teknikker ad gangen. Her viser elever grundteknikker og deres tekniske færdigheder, som vurderes efter disse kriterier:
  • Teknikkens placering. Er teknikken rigtig i forhold til dens anvendelse? Kan man se forskel på om stød er mod hoved eller mave?
  • Stillinger. Er stillingen udført korrekt? Er der balance og stabilitet samt den rigtige grundspænding? Er vægtfordeling i stilling i orden?
  • Spark. Rammes der med den rigtige del af foden? Trækkes foden tilbage efter sparket?
  • Kraft. Opnås den rigtige kraft i teknikken? Er der overspænding som gør teknikken langsom? Er timing i teknikken korrekt?
  • Præcision. Laves teknikker korrekte og præcise? Udføres den korrekt uden overflødige bevægelser?
  • Hofter. Viser eleven tydeligt forskel på åben og lukket hofte? Anvendes hoften aktivt til at generere energi og kraft i teknikker?
  • Kombinationer. Er det muligt for eleven at kombinere flere teknikker?

Kata

Kata er en meget vigtig del af karate. Kate gamle kombinationsmønstre af teknikker som skal udføres på en fastlagt måde.
  • Mønster. Kender eleven mønstret i sin kata? Kan den udføres korrekt uden at gå i stå eller gå forkert?
  • Rytme. En kata skal udføres med dens bestemte rytme. Alle pauser skal ligge præcis og alle bevægelse har en bestemt hastighed de skal udføres i.
  • Bunkai: Eleven skal vide, hvad hver teknik kan bruges til. Teknikken skal kunne bruges praktisk og ikke kun teoretisk.
  • Katavalg (ved grader hvor det er muligt). Når eleven selv har valgt en kata skal han eller hun også kunne udføre den. Vælg med omtanke. Hvis der vælges en svær kata forventes der også et tilsvarende højere teknisk niveau.

Kumite

Kamp er en central del i karate og efterhånden som elever stiger i graderne kommer det til at vægte mere og mere i en graduering.
  • Forsvar. Det primære ved forsvar er at undgå at blive ramt. Forsvaren skal ikke flygte fra modstander men blive i kampen. Parader skal udføres korrekt. De rigtige kombinationer skal kunne udføres.
  • Angreb. Angrebet skal udføres i god teknisk stil. Det er angribers pligt at forsøge at ramme forsvareren. Angrebet skal udføres med fuld kontrol og ikke være til fare for forsvareren, hvis denne fejler. Der skal angribes med hastighed, styrke og vilje, som svarer til elevens grad.
  • Afstand mellem kæmper. De to kæmpere skal udvise forståelse for hvilken afstand er bedst for dem at være i. Der skal udvises forståelse for de forskellige angrebslængder teknikker har.
  • Placering. Både forsvarer og angriber skal udvise forståelse for deres placering i forhold til modstander og hvilke stillinger og vinkler giver forskellige fordele og ulemper. Eleven skal kunne flytte sig korrekt i stillinger.
  • Vilje til at kæmpe. Der skal udvises vilje til at deltage i kampen. Kæmper skal være mentalt klar, og udvise beslutsomhed og mod.
  • Valg af teknikker. Elever skal vise forståelsen for teknikken. Udvise forståelse for egen fysiske formåen. Skal kunne vælge en teknik som svarer til forholdet mellem angriber og forsvarer.